|
Farum er nok mest kendt for en venstremand/fhv. borgmester og hans hang til særdeles dyre rødvine. Så man ved, hvordan man flotter sig på den egn.
Xavier er ingen undtagelse - han bød på sin hjemstavnsret - den stolte Paella - og i guder en overflod af skaldyr, blæksputte…you name it!
16 timer efter indtagelsen er jeg stadigvæk godt mæt….men til jeres andres utvivlsomt udelte misundelse ligger der nu en lille stak billeder på min flickr-database.
Ser det ikke godt ud????
JEG HAR FERIE!!!!!!!
…og I hele 14 dage. Næste uge står den på en tur til ‘den grønne ø’, hvor jeg både skal til Dublin og Belfast. Som ivrig læser af (nord-)irsk politisk historie i mange år, glæder jeg mig som et lille barn. Selvom turen derover går i en af de der flyvende menneskecontainere, som Ryanair har begavet os med. (Det var billigt!)
Denne uge er ikke planlagt - turen til Polen er aflyst, så jeg skal finde på et eller andet at fordrive tiden med til og med på søndag. I går spillede jeg Football Manager med min faste med- og modspiller, og jeg måtte æde mine sejrssikre ord - mit Feyenoord hold kan gå i stå og tabe på hjemmebane. Øv, seks point fra titlen pt.
Her til morgen vågner man så før en vis herre får sko på, kigger på sin vasketøjsbunke og beslutter sig for at gøre noget ved den. Det er hermed gjort, men undervejs kom jeg forbi et evigt tilbagevendende problem, som selv ikke en kandidatgrad åbenbart kan løse - hvordan folder man et stretchlagen (frotté eller linned) korrekt? Hjørnerne er gemte, og lagenet er ikke perfekt retangulært. I mit tilfælde bliver det rullet sammen til en pølse, hvilket naturligvis bevirker, at det bliver krøllet ad libitum. Hvis du har en IKEA-agtig anvisning (gerne med illustrationer) liggende, er du velkommen til at maile den til mig. Hvis det viser sig, at jeg ikke er den eneste med dette irriterende problem, mangfoldigører jeg den gerne her på bloggen.
Nu begynder en uge, hvor jeg for første gang i lang tid ikke aner, hvad jeg skal. Det bliver lækkert. 1. kendte stop er Kick Off søndag kl. 16, hvor jeg skal se drengene banke de stakkels Brøndby-stakler helt ned under deres eget græstæppe. Ciffertips: 0-3.
Vejrskifte betyder ofte, at man må en tur i brædderne med influenza. Udover at ens hoved føles ti gange større end det er og hvor alle lyde også er tre gange så høje som i virkeligheden, har det også den oversete betydning, at ens forbrugsmønster ændres pludseligt. Derfor, fra én influenza-ramt til alle andre, er der her en top-3 over ting, som virker og bund-3 over ting, som ikke virker.
TOP-3
1. Ahmed Te. Købt i Vollsmose, sort og varm som bare fanden. Kan holde modet oppe på selv den mest modløse dag.
2. Ipren. Ultra-hovedpinepiller til at få banket hovedet ned på nogenlunde oprindelig størrelse.
3. Coops Thai Karry Suppe. Man kan faktisk smage den, selvom man ingen smagsløg har tilbage. Og det bedste af det hele er, at man bare skal proppe den frosne suppe i gryden, stille komfuret på 4, vente 10 minutter og vupti, så er der mad.
Bund-3
1. Hexokain. Min lokale apoteker påstod, at de har en effekt på en øm hals, men jeg kan ikke mærke den. 28 kroner ud af vinduet.
2. Coop Xtra papirservietter. Der findes russisk toiletpapir af sandpapirsudgaven, som er blødere og mere behagelig.
3. Pepsi Max. Som cola-entusiast må jeg desværre erkende, at influenza er noget af det eneste en cola ikke kan kurere.
God bedring derude.
Denne weekend blev brugt i Ålborg som Rådhusforeningens repræsentant på Socialdemokraternes kongres 2007. Som sædvanligt var det en hyggelig affære med god stemning, både om dagen og om aftenen. Eneste minus var vel, at landsholdet ikke lige kunne hive stikket hjem mod svenskerne.
Meget af tiden gik med det, som under den brede overskrift kan betegnes som ‘networking’, men det hovedsagelige er og bliver politik. Det udbytte, jeg gik hjem fra kongressen med, kan groft sagt opdeles i to punkter:
1. “Vi vælger velfærd”. Jeg var personligt meget glad for at høre, at socialdemokraternes definition af ‘velfærd’ er bredere end det, man måske umiddelbart forbinder med velfærd. Uden at skal lyde for overfilosofisk er velfærd a la socialdemokraterne en overskift for det, Aristoteles ville have haft kaldt ‘Det gode liv’. Det handler om at skabe de bedste rammer for hver enkelt person til at opnå de livsmål, som de måtte sætte sig. Ikke noget med at hive nogen ned - de handler om at løfte op. Jeg kan ikke være mere enig i denne form for lighedsbetragtning. Vi skal igen satse på en løbende opkvalificering af arbejdskraften, således man ikke taber folk på gulvet, hvis vi en dag står overfor mindre gunstige økonomiske konjukturer, end vi gør i dag.
2. “Vi kan slå Anders Fogh”. Om Helle brugte denne bemærkning kan jeg på stående fod ikke huske, men jeg er kommet hjem med en bestyrket tro på, at det borgerlige Danmark godt kan lade være med at åbne champagnen og tænde cigaren på forhånd, såsom mange af de politiske eksperter gerne vil have befolkningen til at tro. Jeg synes, at vores samlede politik har en meget klar (undskyld udtrykket!) rød tråd, uanset om det er om velfærd, integration, miljø eller den økonomiske politik. Ikke ligesom den nuværende regeringsleder, som den ene dag taler langt og længe om det farlige i en skattesænking til den næste dag at fyre ca. 10 mia af på en af slagsen. Desuden har den lokale socialdemokratiske udmelding omkring udviklingen af Thomas B. Thriges gade bestyrket mig i min ‘mistanke’ om, at man slet slet ikke skal dømme os ude endnu. En klog og rigtig udmelding, der har sendt vores borgmester til decideret tælling. Magen til defensiv holdning skal man i hvert fald lede længe efter.
Jeg var ikke på talerstolen på årets kongres, og da jeg sad temmeligt langt fra podiet, gav det ingen mening at tage billeder af den - direkte. Så det blev en række screenshots - de kan ses på flickr. Sidst, men ikke mindst, blev jeg interviewet af PES, de europæiske socialdemokrater, til deres YouTube side, som vil blive åbnet her i løbet af det næste styke tid. Link følger naturligvis.
I går var to dage - én før kl. 14 og én efter kl. 14.
Indtil kl. 14 var det en dag som mange andre på kontoret, omend med masser af lave. De sædvanlige jokes og hurtige bemærkninger, som gør en arbejdsdag rar.
Kl. 14 fik jeg en besked om, at mit speciale er indstillet til en bestået-karakter, og siden da var dagen ikke den samme. Anede ikke, hvad jeg skulle gøre, så løb op og ned af gangen skrigende YES!!! til stor ummidelbar forundring blandt mine kolleger.
Herhjemme gik det meste af eftermiddagen med at genere venner og familie med sms’ere, råbe YES og installere min nye lækre Cambridge 640C cd-afspiller, som nu gør mit nye anlæg komplet.
Aftenen gik med at reflektere over, at man kan hvad man vil. For 3 måneder siden havde jeg så godt som opgivet nogensinde at blive færdig med specialet, som har hængt mig langt ud af halsen de sidste 4-5 år (har haft fuldtidsarbejde de sidste 2½, så jeg har ikke belastet de offentlige systemer), for en nat i juli at vågne og tænke: “Det skal sgu være løgn!”. To ugers ferie fra arbejde, en masse weekender og hverdagsaftener (nætter) senere stod jeg med ca. 85 sider på uni til aflevering d. 17. august. Det er langt fra perfekt, men åbenbart godt nok til at kunne bestå…og det er jeg ubeskriveligt glad for.
Med venlig hilsen
Dagens gladeste cand.mag i engelsk og samfundsfag!
