10. oktober 2007
Prince gjorde det for nyligt, i dag har Radiohead så gjort det. Givet deres seneste albums væk. Prince som tillæg i et stort britisk dagblad, Radiohead ved at man kan downloade albummet for det, man selv synes, man har lyst til at give. (ned til £0) Er den 10/10-07 datoen, hvor pladeindustrien fik slået endnu et søm i ligkisten?
Man kan mene om Radiohead, hvad man vil, men man kommer ikke udenom, at de er en af rockens absolutte dinosaurer anno 2007. Jeg havde selv fornøjelsen at være til stede under deres koncert i København d. 6 maj sidste år, og var ved at blive blæst ud af Forum ved styrken af publikummets velkomst og respons til bandet. Ingen tvivl om det - Radiohead har en meget fast og meget stor følgeskare.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes, at dette tiltag er forfriskende. Pladebranchen har i de seneste år virket som en mastodont, som ved hjælp af mere eller mindre obstruerende tekniske tiltag har forsøgt at forhindre, at deres musik kom ned på mp3-format. Alle uden undtagelse er de fejlet. Man behøver bare at se på salgstal for Ipods og andre mp3-afspillere for at se, hvorfor denne strategi fra starten er en dødssejler. Hvis jeg har brugt 139,95 på en CD, vil jeg gudhjælpemig også have lov til at kunne overføre musikken til min Nokiatelefon, der også fungerer som min on-the-go musikafspiller.
Desuden kan jeg godt lide at fortælle og dele min passion for musik (som er stor qua mit 4-dobbelte cd-skab) med andre, som også har en lidenskab for musikken. Gudskelov er der også andre, som kan lide at dele deres fund med mig…og hvis jeg kan lide det, er jeg nok så gammeldags anlagt, at jeg i ni ud af ti tilfælde kunne finde på at gå ud og købe cd’en. Pladebranchen har siden den højtprofilerede napster-sag for ca. 10 år siden udset deling som noget ‘ondt’. MySpace, YouTube og andre deletjenesters popularitet viser, at deling også kan skabe profit.
På steder såsom Myspace har alle genrer indenfor musikken lige vilkår. De har de absolut ikke i pladebranchen, som virker til at være så skræmte for dalende salgstal, at de kun satser på det helt sikre, og ergo svømmer vi i reklamer for hjælpeløse opsamlinger (hvor mange kan Johnny Madsen lave??? -kan godt lide JM, men hans repertoire række vist ikke til 3-4 opsamlinger, eller hvad vi nu er oppe på), maskinpop og hip-hop, krydret med de korifæer, som ethvert pladeselskab gerne vil have i stalden for at få noget smagsdommer street credit. Bands som U2, REM og…, nå ja, Radiohead. Iøvrigt skylder 50 Cent resten af omverdenen at stoppe sin karriere - og hvis han holder sit ord, er det fint nok med mig! 
Radiohead har så valgt at vende pladebranchen ryggen, og tilbyde deres musik som download under et pay-as-you-want koncept. En kort anmeldelse kommer snarest her på bloggen, men lad mig her sige, at musikken retfærdigører noget mere end £0. Men man kan godt få den bagtanke, at uden den solide fangruppe, som Radiohead har i baghånden, ville dette stunt aldrig kunne lade sig gøre. Et er, at jeg tror, at Radiohead oprigtigt ikke er så forbandet fokuseret på penge, noget andet er at bands som Klaxons har vist, at man som ukendt band kan bruge nettet som stepping stone til at blive kendte, hvis produktet holder vand. Jeg tror, at det som vil være afgørende for om et band vælger pladebranchen til eller fra, er hvor meget iværksætter-gen, de enkelte kunstnere eller bands har. For hvis man vælger pladebranchen fra, skal man i sagens natur lave al promotion selv. På den anden side giver det kunstnere, som pladeselskabernes R&D-folk har afvist (de få go’e gammeldags R&D’ere, som er tilbage…), en chance nummer 2. Dog med hårdt benarbejde ved siden af som et must.
Summa sumarum tror jeg ikke på nogen revolution med dagens tiltag, men måske barsler det en ny tid, hvor kunstnere kan agere mere frit pga. et bredt tilgængeligt og anarkistisk indrettet distributionskanal. Og som man siger på min barndomsegn: Det er nok ikke så ringe endda…
