Gemt under: demokrati | Tags: dansk folkeparti, fogh, gert wilders, muhammedtegninger, ytringsfrihed
Der er kun én ting, som er værre end en dårlig film. Det er, når filmselskaberne smider en mindst ligeså hjælpeløs efterfølger til selvsamme film.
Den øvelse er den samlede danske verdenspresse pt. i færd med i ytringsfrihedens (uhellige?) navn. Efter at Danmark gik igennem en alvorlig diplomatisk og måske også eksistentiel krise på baggrund af JP’s karikaturer under den 1. muhammedkrise, mente den samlede danske presse, at de som et andet hjemmeværnskompagni skulle stå VAGT om flaget, salutere ytringsfriheden og vise, hvor ret vi søreme har her i Danmark.
Nu forsøger hollænderne så i skikkelse af en bevidst hånlig film at gøre os danskere tricket efter, blot lige med lidt ekstra tryk på kedlerne. Iflg. Politiken (http://politiken.dk/politik/article485247.ece) har Anders Fogh Gud ske lov lagt al mulig afstand til Gert Wilders, som jeg anser som en nogenlunde ligeså reaktionær politisk kraft som mange islamiske fundamentalister.
Jeg tror, at det var Peter Aalbæk Jensen, som sagde noget i retning af, at man godt må lave al den satire, man vil, sålænge at dem, det går ‘ud over’ inderst inde ved, at man elsker dem. Efter Irak-krigen kan man godt forstå, at den arabiske verden måske ikke var helt sikker på vores indbyrdes forhold, og denne gang kan man heller ikke bearbejde dem for ikke længere at være i tvivl. Der er pt. ikke noget gensidigt og respektfuldt forhold mellem Vesten og den arabiske verden. Hvilket er en skam.
Der kan ikke røres ved det faktum, at man har og havde ret til at publicere tegningerne. Ingen tvivl om det. Men bare fordi, at det er lovligt at publicere dem gør det ikke nødvendigvis til noget klogt. For i stedet for at finde ud af, hvad der samler os og bygge forståelse mellem folk bruger vi hele vores energi på at grave grøfterne dybere. Der er noget os vs. dem i hele det her cirkus. Og man tvinger moderate muslimer, ateister, danskere og hollændere til at vælge side i en konflikt, man ikke føler sig en del af. Og derudover - at man så implicit er mod “de andre”
Det kan gå hen og blive ren McCarthy - hvilket DF’s forstummende forslag i Københavns borgerrepræsentation (om at medarbejdere skal underskrive en form for demokratierklæring) er et udemærket vidnesbyrd om. Det forslag ser heldigvis også ud til at være skudt ned.
Summa sumarum må være, at vi har vist omverdenen (især den arabiske), at vi er ret gode til at råbe af dem og fortælle dem, hvor neandertal-agtige, vi synes, de er. Det er de naturligvis frygteligt glade for at få at vide. Så de lader være med købe vores varer. De vil lade være med at lytte til os i fremtiden. Den 3. Muhammedkrise vil være, at en stor del af verdens befolkning slet og ret vil ignorere os, og det vil tage år, ikke måneder, for Danmark at arbejde sig ud af det dynd. Det går vi måske ikke bankerot af - men det forringer vores muligheder for at påvirke dagsordenen på klimaområdet, samhandelsområdet etc. Nå ja, det kommer nok også til at koste nogle arbejdspladser. I ren Slaughterhouse V-stil kan man kun sige: “So it goes”.
Men målet helliger midlet: Vi fik da trykt nogle tegninger, som hverken var specielt gode eller specielt sjove, men som vi vidste ville gøre en masse mennesker sure og rigtigt kede af det. Dermed fik vi vist omverdenen, at vi har ytringsfrihed, og tillykke til os alle med det!
