Her blogger Bent


Quizmaster
april 14, 2008, 9:11 pm
Gemt under: fodbold, fritid, musik | Tags: , ,

(sakset fra www.ultimative-80′ere.dk)

I morgen (tirsdag) sker det - jeg skal være co-quizmaster sammen med Martin, som er en god ven fra samfundsfagsstudiet. Hele seancen foregår nede på Kick Off Sportspub på Overgade i Odense. Arrangementet starter kl. 19.00.  Til de nysgerrige kan jeg godt afsløre, at hovedfokus er på musik fra 60′erne og frem.

Så hvis du er til musiktrivia krydret med lidt (u)nyttig fodboldviden, så er der ingen undskyldning for ikke at møde op - selv øllet er godt, og folk er flinke! Konkurrencen skulle være sikret, idet 13 stærke hold allerede har meldt deres ankomst.



The big sellout
april 1, 2008, 6:41 pm
Gemt under: fodbold, humor | Tags: , , ,

For at støtte det gode formål www.humormodaids.dk har DR lavet et glimrende show med en række sjove gimmicks, hvor musikere og andre kendtnisser sælger ud:

Se det godt 1½ time lange show her: http://www.dr.dk/P3/humormodaids/artikler/20080401160554.htm

Personligt var højdepunktet (eller lavpunktet om man vil) billedet af Don Ø i Brøndby-trøje…puha, den klæder ham ikke, men for godt 75 kilo til et rigtigt godt formål er han helt sikkert undskyldt:

Don Ø i Brøndby-trøje…ikke noget kønt syn!

(billedet er fra dr.dk)



Fodboldlørdag
marts 29, 2008, 11:13 am
Gemt under: fodbold, fritid | Tags: , ,

Idet min aftale her i weekenden er aflyst pga. sygdom, tager jeg en lørdag foran fjerneren med fodbold.

Der findes ingen bedre opvarmning til en sådan dag end denne klassiske video, som samtidigt er beviset på, at tyskerne faktisk har humor:

Werner Beinhardt - Fußballspiel



At folde et strecth-lagen korrekt?
september 22, 2007, 8:53 am
Gemt under: ferie, fodbold, vasketøj

JEG HAR FERIE!!!!!!!

…og I hele 14 dage. Næste uge står den på en tur til ‘den  grønne ø’, hvor jeg både skal til Dublin og Belfast. Som ivrig læser af (nord-)irsk politisk historie i mange år, glæder jeg mig som et lille barn. Selvom turen derover går i en af de der flyvende menneskecontainere, som Ryanair har begavet os med. (Det var billigt!)

Denne uge er ikke planlagt - turen til Polen er aflyst, så jeg skal finde på et eller andet at fordrive tiden med til og med på søndag. I går spillede jeg Football Manager med min faste med- og modspiller, og jeg måtte æde mine sejrssikre ord - mit Feyenoord hold kan gå i stå og tabe på hjemmebane. Øv, seks point fra titlen pt.

Her til morgen vågner man så før en vis herre får sko på, kigger på sin vasketøjsbunke og beslutter sig for at gøre noget ved den. Det er hermed gjort, men undervejs kom jeg forbi et evigt tilbagevendende problem, som selv ikke en kandidatgrad åbenbart kan løse  - hvordan folder man et stretchlagen (frotté eller linned) korrekt? Hjørnerne er gemte, og lagenet er ikke perfekt retangulært. I mit tilfælde bliver det rullet sammen til en pølse, hvilket naturligvis bevirker, at det bliver krøllet ad libitum. Hvis du har en IKEA-agtig anvisning (gerne med illustrationer) liggende, er du velkommen til at maile den til mig. Hvis det viser sig, at jeg ikke er den eneste med dette irriterende problem, mangfoldigører jeg den gerne her på bloggen.

Nu begynder en uge, hvor jeg for første gang i lang tid ikke aner, hvad jeg skal. Det bliver lækkert. 1. kendte stop er Kick Off søndag kl. 16, hvor jeg skal se drengene banke de stakkels Brøndby-stakler helt ned under deres eget græstæppe. Ciffertips: 0-3.



Hedeslag i sommervarmen
juli 17, 2007, 7:09 am
Gemt under: fodbold, hedeslag

Lige bortset fra gårdsdagens velkomne varme, har det være så som så med muligheden for at få regulære hedeslag herhjemme.

Så er det imidlertid godt, at andre kan ‘tage over’. Mit bud på de to største hedeslag denne sommer er.

1. King Abdullah Economic City. Tag en masse oliemilliarder, et stykke ørken out in the middle of nowhere, men tæt på vandet, og så har man en millionby (for de velbeslåede, forstås!). Udover de saudiarabiske religiøst konservative restriktioner (især for kvinder), må hele konceptet bære ud i en by, som er blottet for andet leben end den, som går ud for at høste profit. Ville du bo og leve der? Jeg er ikke sikker på, at jeg ville. Det minder mig svagt om Eisenhüttenstadt, som også er en planby opstået på en diktators kontor.

2. Transfers i Premier League. £8.5m for Reo-Coker, £6m for Richardson, £5m for Chopra, £16.5m for Darren Bent. Dette var bare få af de spillere, som er blevet handlet til astronomiske beløb i Premier League. Alle de ovennævnte spillere har kun lidt eller ingen landsholdserfaring, én har tidligere floppet i Premier League, en anden har kun været reservespiller. Hvis det ikke er hedeslag, så ved jeg ikke, hvad er.

 Fortsat god sommer!



Bundesliga
juni 8, 2007, 7:54 am
Gemt under: Tyskland, fodbold

Årets bundesliga er sammen med den spanske nok de mest spændende.

Guardian (UK) har opsummeret året der gak i bundesligaen på følgende måde (ikke helt fri for humor):

http://football.guardian.co.uk/continentalfootball/story/0,,2095829,00.html 

Tak til Martin for linket!