Et lille host: I disse dage går det ganske kongeriges medier i selvsving over måske-nyheden: HVORNÅR TRÆDER JELVED TILBAGE???!!!
Det bekommer ikke mig som socialdemokrat at ‘kloge’ mig på situationen i andre partier, eller tage parti for den ene eller anden part i en intern radikal kamp, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at medierne endnu engang holder liv i en historie, som primært synes skabt af medierne og disses kommentatorer.
Som partileder formåede Marianne Jelved trods alt af sætte sit præg på 90′erne og skaffede et for de radikale ganske habilt valgresultat ved det seneste valg i 2005. Sidenhen har de radikale nydt en tur i mediernes flyvetæppe; først helt oppe under Muhammed-krisen og dernæst helt nede i kulkælderen efter Khaders farvel. Dog læser de radikale jo efter sigende ikke meningsmålinger [sic], men hvem har sagt at de sidste måneders begivenheder partout SKAL udløse et partilederskifte? Skal vi ikke lade den radikale folketingsgruppe om det?
Tilsyneladende ikke. Vi har i det sidste to måneder hørt den ene kommentator, ex- eller wannabe-spindoktor efter den anden udtale sig med den største forbløffelse over, at Jelved endnu ikke er blevet væltet. Hvordan vover et parti at modsætte sig fem eller ti af landets fremmeste politiske kommentatorer? Medierne har masser af taletid, og de er ikke bange for at bruge gentagelsens retorik. Ergo har vi avislæsere nu i 1½ måned vågnet op til kommentaren om, at Jelved (ikke) bliver gået eller (ikke) går selv. Nuvel, det er ikke nogen holdbar tilgang at forestille sig dansk politik uden mediernes bevågenhed, men jeg orker næsten ikke to månedernes agurketid med flere genudsendelser med forbløffede reportere uden for de radikales gruppeværelse. C’mon - giv os læsere/lyttere/seere i stedet en analyse af hvad der rent faktisk sker, i stedet for konstant at foregribe og i et eller andet omfang selv skabe en nyhed.
Det er jo ikke første gang - medierne hev os alle igennem den samme mediemølle under valget i 2005, hvor alt man som socialdemokrat kunne blive spurgt om, var ens holdning til den seneste 0,2 procent stigning eller fald i meningsmålingerne - vel vidende, at udviklingen var statistisk insignifikant. Hvis man som socialdemokrat hellere ville diskutere, hvad man rent faktisk ville gøre med velfærdsstat, integration, ulandsstøtten blev man nærmest behandlet som en paria og out-of-touch med virkeligheden.
Det, som i for mange mediers verden virkeligt betyder noget i dag er tilsyneladende en 0,2% ændring i en meningsmåling eller hvorvidt en partileder træder tilbage i dag, i morgen, næste uge, næste måned etc.
Derfor glæder jeg mig personligt over den store vækst i blogs og andre internetfora, hvor folk kan give deres verdenssyn til kende. For det giver et lille, men godt alternativ til de etablerede medier, og det tror jeg ikke er så ringe endda.
