Det er fredag, og weekenden står fuldt og helt i Le Mans-løbets tegn. (check www.lemans.org) 24 timer foran kukkassen måske med en lille blunder undervejs, men ellers ren drengerøv på den gode måde.
Når man nu som en anden discipel vælger frivilligt at spærre sig selv inde foran husalteret skal der jo købes ind. Skodaen parkeres foran Kvicky Xtra, en 20er i indkøbsvognen, og så skal der powershoppes, for man skal da ikke mangle. Så man køber mad og væske ind en masse, for man skulle jo nødigt tvinge sig selv ud i et valg mellem at se de næste to (helt sikkert) afgørende runder af løbet eller fise ned i Brugsen for at hente hvad man nu måtte mene, man står og mangler.
Alas, koncentret og fokuseret går man i supermarkedet, ignorerer man de obligatoriske skrigende småbørn, og går determineret efter de ting, hukommelsen og automatpiloten påbyder én af smide i indkøbsvognen plus det, som gør en weekend lidt mere lækker end en vanlig onsdag etc. Man husker på, at det salat og pålæg man købte for en uge siden har fået tilpas mange farver til, at det nok egner sig bedre til biologiske undersøgelser og arkæologer end til kokke og menneskeføde, så man køber ind.
500 kr fattigere lander man i lejligheden og uungåeligt indtræffer singlelivets realiteter foran sig. Man starter den obligatoriske smid-ud-runde af det, man ikke lige nåede at få spist, fordi man ikke lige fik smurt de madpakker, man jo burde have gjort i ugens løb, fylder køleren med de nye indkøb, og så kommer turen til den lille skabsfryser.
Er jeg den eneste person, som har været ude for, at fryseren pga pladsmangel har dikteret menuen til aftensmaden samt at man naturligvis bliver nødt til at fortære en af de magnum-is, som under påskud af hedebølge blev skønnet som værende et essentielt indkøb?
Ud med en magnum-is og en pose kødboller (menu i aften: Boller i Karry) og ind med kylling, hvidløgsflutes og andre goodies. Efter en logistisk gætteleg lykkedes det mig med vold og magt at få plads til den sidste pakke hvidløgsflutes i fryseren.
Måske burde man købe sig en kummefryser? Men indtil videre betragter jeg det som unødvendigt og en del af mit zen-selvbeherskelsesritual ikke at eje en sådan, da det dermed sætter en naturlig grænse for voldsomheden i de pludseligt opståede smid-i-indkøbsvognen trip, der opstår nu og da.
Men aah…nu kan jeg slappe af hele weekenden, og nyde udsigten til at se Audierne og Peugeoterne udkæmpe deres drabelige dyst uden nogen former for distraktioner…indtil jeg 5 minutter senere finder ud af, at jeg faktisk ikke har noget smør til at lave opkogningen til karrysovsen.
Vi ses i brugsen….
