I Polen varer et bryllup ikke en dag, men to (og ikke fire, som jeg først antog). Selve bryllupsfesten var fremragende, jeg holdt ud til kl. 3 (de hårdkogte til kl. 7) og kl. 12 dagen efter var det på den igen. Dag to er, såvidt jeg lod mig forstå, en spis-rester dag. Jeg kan hermed afsløre, at det er også en drik-rester dag.
Efter en stille start, hvor alle sad og varmede sig på gullaschsuppen, tog f….. ved polakkerne. Frem med vodkaen, techno-volumen op, og så kører bussen.
Jeg må indrømme, at dagen efter dagen aldrig har været min styrke, og jeg er som regel bare vissen. Jeg forsøgte mig med en bison-øl, Zubr, (som under normale omstændigheder smager ganske glimrende) men den var svær at få til at glide ned. Samtidigt var mange folk omkring mig på vodkashot nr. 5. Paradoksalt nok var festen delt i to, halvdelen i gang med en drukfest, som fik dagen før til at blegne (også fordi, at brudgommen denne dag må drikke, hvorimod der på selve dagen er danskvand i hans vodkaglas), den anden halvdel ved at pakke sig sammen for at køre den ofte lange vej hjem.
Festen slutter på slaget 20, og folk enten supertrætte eller superfulde bevæger sig hen, hvor man skal (eller kan). Pga min manglende lyst til alkohol fandt jeg mig aldrig til rette på dag to, men det rokker ikke ved det, at det var en super oplevelse at være med et polsk bryllup med katolsk ceremoni, små selskabslege og ritualer - alt hjulpet godt på vej af masser af uforståelige sibilanter, og nå ja, vodka. (som smagte godt!)
